Menu

KB tog alle 3 point i Århus

image
Mikkel Lysgaard
21. august 2021 kl. 18:03
KB skulle i dag efter en pointmæssig godkendt start på sæsonen på besøg hos Aarhus 1900.
Allerede i kampens første minut måtte keeper Jens Larsen hive en flot redning op, hvor KB lignede et hold, som ikke var kommet ud af omklædningsrummet. Stille og roligt fik man dog bedre styr på det, uden at det nogensinde blev kønt. I det 37 minut fik topscorer Sophus Raarup dog bragt KB på 1-0 efter et flot angreb, hvor angriberen først fik blokeret sin afslutning, men køligt lagde retur i nettet.
KB benyttede pausen til at skifte system, hvilket værterne i store perioder havde svært ved at dæmme op for. I anden halvlegs indledning var der flere gode tilbud, som dog ikke blev udnyttet. I stedet skulle man hen til det 72 minut før Sophus endnu engang nettede på et flot indlæg af Lucas Nielsen.
Kampens sidste 20 minutter blev yderst duelpræget med værterne i teten, men de blå holdt stand og kunne derfor rejse hjem med 3 point.
Næste kamp er onsdag i Sædding med kampstart 18.45.
Luk