Menu

Kolding Boldklub tabte i uinspirerende indsats mod Varde IF

image
17. september 2024 kl. 21:48

Alt er åben i bunden efter Kolding Boldklub tabte vigtig bundopgør mod Varde IF

Mosevej Sportsplads, tirsdag den 17. september 2024, klokken 18:30

Kolding Boldklub - Varde IF 1-2 (1-0)

1-0 Emil Pedersen (36), 1-1 Simon Ravn (69), 1-2 Andreas Bålsholm (72)

 

Kampens forløb:

Kolding Boldklub tabte og gjorde kampen om nedrykning åben igen.

Der var igen lagt op til en vigtig kamp mellem to hold i den nederste del af pulje, da Varde IF tirsdag aften gæstede Mosevej Sportsplads. Samtidig skulle man forsøge at bygge videre på sejren fra weekenden. Men ligesom lyset på "Mosen" op til opgøret havde korte blackouts, kunne det samme siges om KBs indsats i opgøret.

Fra kampens start var det Kolding Boldklub som blev sat under et gevaldigt pres, da Varde IF fra start havde en klar gameplan. Nemlig at presse højt fra første fløjt og det var ikke nået de unge KB kampen igennem kunne stå imod.

I en ellers chancefattig kamp, var det dog KB som lidt imod spil og chancer bragte sig foran, da et flot opspil i højre side resulterede i et indlæg til forreste stolpe, hvor Emil Pedersen kommer først på bolden og så var det Kolding Boldklub der kunne gå til pausen foran 1-0. 

Efter pausen er det igen et Varde mandskab der er dominerende og kun godt målmandsspil af Frederik Bach Jensen, gør at der i starten af 2 halvleg stadig står 1-0 til de blå.

Men på 3. minutter ændre Varde IF kampen. Først udligner gæsterne efter et tungt pres, hvor KB slet ikke bliver afstemt defensivt. Man skulle ellers tro de lige havde lært lektien, da de minuttet inden havde set samme kombination ske, dog med en forseelse begået mod Emil Pedersen til forskel. Et opspil i højre side og et indlæg i feltet hvor bolden bliver sendt på tværs og så kunne gæsternes Simon Ravn udligner til 1-1 efter 69. minutter.

Bare 3. minutter efter går det galt igen. Et dumt boldtab resultere i at gæsternes Andreas Blåholm modtager bolden på kanten af feltet. Han kan uden pres både tæmme bolden, tage to træk og sparker bolden fladt ind bag Frederik, som på en anden god dag nok havde slået bolden til hjørne. 1-2 til gæsterne og så skulle KB pludselig kæmpe for en udligning.

Den udeblev trods et KB pres til sidst og en god mulighed til Benjamin Opanovic tæt under mål, men hans hovedstød gik desværre for de blå over Varde IFs mål.

Dermed måtte de unge blå gå fra banen uden point, og duellen om nedrykning blev dermed åbnet helt op med Vardes sejr. Der er nu kun 2 point der adskiller 8. pladsen med 5. pladsen.

Men hvis KB skal tro på overlevelse, så bliver de blå nødt til at levere en bedre indsat på en dag hvor det virkede som om flere ikke var mødt 100% op til kamp.

Det har de dog mulighed for at gøre i weekenden når de på udebane skal møde Bredballe IF. Så mon ikke med tanke på hvordan det er gået indtil videre i denne sæson at Kolding Boldklub kan sætte en bedre præstation sammen lørdag. 

 

KB's Startopstilling:

Frederik Bach Jensen - Phillip Kildal, Emil Aslani, Emil Høj Hansen, Nicolai Ellgaard - Emil Paaske, Sebastian Jessen, Emil Pedersen, Enes Karabek (C), Athbi Jelewi - Benjamin Opanovic

Bænken:

Oliver Rask Bekke, Jesper Fogh Sørensen, Nicklas Myrnes-Østergaard

 

Næste kamp:

Lørdag den 21. september klokken 15:00 mod Bredballe IF, BAUHAUS Park - Hældager.

Luk